Til forsiden Piletast-funktioner
Billeder under lup
1 2 3 4 5 6 7

Baggårdsbillede fra en af fattigrønnerne i Bredgade, "De Borchske Huse," ca. 1905.
18x24 glasplade.
__________________

"Bebyggelsen i [Roskildes] Side- og Baggader var der gennemgaaende ikke megen stads ved [omkring år 1900], og her var man endnu ikke begyndt at rydde op. Der var ikke saa faa Rønner, ogsaa kaldet Nummerhuse, lange lave Længer, mest i en daarlig Forfatning og med elendige Eet-værelses Lejligheder Side om Side. Især var Bredgade dengang godt forsynet med Rønner, men bla.a i Kirkestræde laa der ogsaa en net Samling. Med ”Babylon”, der laa i Grønnegade op mod Frue Kirkegaard, forsvandt først sent den sidste rigtige Rønne i Roskilde. "

- Arthur Fang: ”Roskilde fra Halvfjerdserne til vore Dage.

En af "de mange elendige benboelser, som småkårsfolk måtte nøjes med. Rundt om i side- og baggader var der nok af usle rønner; Nummerhusene var deres mere officielle benævnelse.

Bredgade var særlig befængt med rønner. Der var først rækken nr. 4 (”De Borchske Huse”), nedrevet 1907 for ar afgive plads til det nye asyls bygning, hvor Roskilde bibliotek for tiden [1949] har til huse – og længen nr. 3 lige over for. Endvidere nr. 19 og 21, hvor KFUMs bygning har rejst sig, og nærmere ved Ringstedgade nr. 28 og 30. På nr .28s grund ligger nu Roskilde brugsforenings brændselsplads, mens det røde nr. 30 oprindelig i 1913 blev bygget bla.a for at afgive plads til håndværkssvendenes gæstehjem.

Foran Vor Frue kirke ud mod Grønnegade lå ”Babylon”, og den lave længe Jernbanegade nr. 34 var heller ikke for køn. En stor del af Kirkestræde var optaget af rønne-rækken ”Skandinavien”, afløst af det store kompleks af samme navn. Og lige uden for byen, ved hjørnet af det gamle Blegstræde (nu Borgediget) og Helligkorsvej, lå ”De Lassenske Huse”. Hermed var alle de dårlige beboelser i Roskilde langtfra nævnt.

”Lejlighederne” i disse rønner var uhumske og uegnede til menneskebolig. De bestod af ét usselt rum, hvori var indbygget en forstue og et hul, som skulle agere ”køkken”; der var stenbro på gulvet, ingen vask, intet køkkenbord, intet komfur, blot en åben, sodet skorsten, som tog uforholdsmæssigt plads op; da røgen næsten altid slog ned, måtte man klare sig med en gammeldags petroleums-koger. I stuen var der utæt bræddeloft, som snavset drattede igennem, gulvet var råddent og ofte gennemslidt helt ned til jorden, væggene var tynde og fugtige. Ingen udenomsbekvemmeligheder som vaske- eller brændselsrum fandtes, blot et lokum i gården."

…..

"Distriktslæge Bondrop Hammer fastslog [1912] at alle disse boliger var slette og uhygiejniske, og at det ville være en velgerning at evakuere sådanne jammerlige opholdssteder. Og læge Frits Jørgensen udtalte, at de omtalte lejligheder med deres mangel på lys og luft måtte være arnestedet for sygdomstilfælde. Efter nutidsbegreber [1949] egnede de sig ikke til varig beboelse for mennesker."

- Arthur Fang: ”Foreningen til opførelse af arbejderboliger i Roskilde.” Roskilde, 1949.